Er MitoActive® noget for dig?
Se hvad forskellige mennesker siger om MitoActive® i hverdagen.

Læs her om blodsukkerets betydning for energien i hverdagen.


Blodsukkeret og glykæmisk indeks

 

af speciallæge Bjarne Stigsby og ernæringsekspert Maria Falck Stigsby


En almindelig dag for dig?
 

Du kender det sikkert, det der med at skulle på arbejde og ikke rigtig føle, at du er helt på toppen.

Du gik ellers tidligt i seng, men der var så mange tanker, der ikke rigtigt ville forsvinde, men som bare flagrede rundt i hovedet på en stressende og mindre konstruktiv måde. Du havde behov for søvnen og bare det, ikke at kunne sove ordentligt, bekymrede dig. Også rent fysisk var hvilen ikke okay. Selv om du lå i sengen og kunne slappe af, var benene slet ikke enige. Helt uden begrundelse var de ikke tilfredse med den stilling du havde anbragt dem i. Der var en magtpåliggende trang til at flytte dem til en anden stilling, for bare lidt efter igen at bevæge dem og flytte til en ny stilling, eller tilbage til den gamle.
Ligesom hjernen var benene urolige.

Så bliver det morgen, vækkeuret ringer og slumrefunktionen giver dig 10 minutter mere - et par gange. Til sidst bliver du nødt til at stå op, ellers kommer du for sent til arbejde. Kaffemaskinen sættes i gang, så kaffen er klar efter et hurtigt bad. Du snupper også lige et par hovedpinepiller, så går dagen nemmere. Morgenmaden er der ikke tid til, men heldigvis har tankstationen de der lækre croissanter.
Den fornyede energi, som du skulle have fået i løbet af natten, lader noget tilbage at ønske.
To kopper kaffe skylles ned, og så er du klar. Hvad skulle man gøre uden kaffe? 

På arbejdet er der masser af sager at tage sig af. Det kræver en ekstra kop kaffe og heldigvis er der også nogle kiks på rullebordet med kaffen. Morgenen går med arbejde, kaffe og et par kiks. Omkring kl. 11 begynder maven at rumle, hvad mon der er i kantinen i dag. Tankerne begynder at flagre, gerne omkring kantinemaden. En af sagerne er vanskelig, og det er irriterende, at din kollega hele tiden spørger til den, og gør dig opmærksom på deadline. Det er ikke så lige til, kan hun da ikke forstå det. Gå væk, lad mig være. Det bliver ikke lige det højere diplomati, da hun igen viser sig i døråbningen.

Sulten tager over, koncentrationen er i bund. Den sidste halve time før frokost kommer du ikke nævneværdigt videre med arbejdet, men Facebook bliver lige tjekket.

Så bliver det frokosttid. I kantinen står den på boller i karry. Det dufter skønt. Sodavandsautomaten forsyner dig med et stor glas cola, og du kan helt klart føle, hvordan energien strømmer fra måltidet og ud i kroppen. Hvor er det dejligt. Det er også dejligt at snakke om løst og fast med kollegerne over frokostbordet. Det bliver ikke ringere af, at der er bagt drømmekage, og frugtskålen byder på friske bananer.

Humøret er højt og energien i top på vej op ad trappen, tilbage til pinden. Arbejdet virker pludselig mere overskueligt, du får noget fra hånden, mens du passer på ikke at fedte tastaturet med bananen.

Og så, efter en halv time sker det igen.  Koncentrationen daler, det bliver pludselig sværere at forstå, hvad der står på skærmen, hvad er det dog de skriver?

Du lukker lige øjnene et øjeblik for at hvile hjernen, og åbner dem så igen for at komme videre, men mest af alt har du lyst til at kravle ned under skrivebordet og tage en lur. Trætheden er ved at overmande dig. Den med luren under skrivebordet vil ikke pynte på dit CV. Heldigvis er der blevet lavet frisk kaffe.

Redningen er mere kaffe, og efter et par kopper kører det igen frem mod fyraften. 

På vejen hjem byder tankstationen på et stykke chokolade. Hjemme har ingen overskud til at lave mad i dag, så turen går til det nærmeste pizzeria. Familien er spist af.  Der er læst lektier med børnene. Endelig er det tid til fjernsynet. Børnene klistrer sig til computeren.

Din sædvanlige lænestol kalder på dig. Hvor er det afslappende, hvor er det afstressende. Her behøver man ikke tænke, fjernsynet fortæller dig, hvad din hjerne skal beskæftige sig med. Så får du dig en lille morfar, der foran flimmerkassen.

Senere på aftenen vågner du op for at konstatere, at det så småt er ved at være sengetid. Børnene kommer i seng, og du må også hellere selv gå seng, så du kan blive udsovet til i morgen...
Nogenlunde sådan ser eksistensen ud for rigtig mange danskere. Der er underskud af overskud, og overskuddet skal tvinges frem med kaffe, nikotin, piller eller andre stimulanser. Du eksisterer, men er det et rart liv? Det går ud over dig, dine kolleger og din familie. Hvad er problemet, og hvad kan du gøre?
 

Blodsukkeret
 

For at gøre noget må du kende problemet.

Der er mange faktorer, som indvirker på dit overskud og blodsukkeret er et af de helt afgørende omdrejningspunkter for dit generelle velvære og din funktionsevne.

Blodsukkeret er kroppens energiforsyning, på samme måde som strømforsyningen fra stikkontakten.

Energiforsyningen skal være stabil. Tænk bare, hvad der ville ske med fjernsynet, computeren og røremaskinen, hvis spændingen fra stikkontakten svingede fra 50 til 1000 volt i løbet af dagen.

Dine organer er konstrueret til et blodsukker på 5 mmol/l, hverken mere eller mindre, og det er hormonet insulin, der regulerer det.

Lige efter du har spist stiger dit blodsukker og med det stigende blodsukker begynder insulin også at stige og så begynder blodsukkeret at falde igen.

Insulinen sørger nemlig for at sukkeret i blodet kan komme ud i vævene, hvor der er brug for det.

Problemet opstår, hvis den mad, du spiser, indeholder for mange hurtige kulhydrater, det vil sige kulhydrater, som giver en stor og hurtig stigning i blodsukkeret. Det betyder nemlig, at der skal dannes meget insulin for at fjerne det overskydende sukker.

Efterhånden bliver blodsukkeret normalt (5 mmol/l) igen, men nu opstår der en ny situation: normalt blodsukker og højt insulin.

Det tager lidt tid at danne insulin, men det tager endnu længere tid at fjerne det igen. Det betyder, at selvom blodsukkeret igen er blevet normalt, så fortsætter insulin med at fjerne sukker fra blodet, og blodsukkeret går nedad for til sidst at blive lavt.

Hjernen fungerer ikke ordentligt, hvis dit blodsukker er lavt. "You er not you, when you are hungry" siger reklamen for en chokoladebar. Den burde retteligt hedde "Du er ikke dig selv, når dit blodsukker er lavt"!
 

Insulin
 

Insulin er kroppens vigtigste hormon. Samtlige celler og organer, og især hjernen, påvirkes af insulin. De forskellige celler og centre i hjernen kommunikerer ved hjælp af signalstoffer, der dannes og nedbrydes af enzymer. Disse enzymer aktiveres af insulin.

Når insulin stiger øges dannelsen af signalstofferne serotonin, det såkaldte "lykkehormon" og dopamin, som øger bevidsthed og koncentrationsevne. Det giver dig glæde og overskud (kom bare an), men det er ligesom at tisse i bukserne. Det er en kortvarig varme. Lidt senere begynder nemlig effekten af de enzymer, der nedbryder og omdanner serotonin og dopamin.

Serotonin omdannes til melatonin, det såkaldte mørkehormon, der normalt først dannes, når natlampen slukkes, men altså også, når insulin stiger. Så bliver du træt og har lyst til at sove. Når du på grund af højt insulin om dagen bruger af dit serotonin, kan det nemt komme i underskud, når du skal sove. Så bliver der dannet for lidt melatonin, og det går ud over søvnen.

Når dopamin falder, bliver du ukoncentreret, men dopamin har også med finmotorikken at gøre, og lavt dopamin ser ud til at være årsagen til urolige ben. Hurtige kulhydrater og højt insulin forstyrrer din hjerne og nedsætter dit overskud i hverdagen og generer din søvn om natten. For at få mere overskud i hverdagen (og livet) er det derfor en god ide at holde insulin lavt og få ro i blodsukkeret.
 

Glykæmisk indeks
 

Kulhydrater dannes ved fotosyntese (ved solens hjælp) i planteriget. Protein kommer overvejende fra dyreriget og fedt kan komme fra både dyre- og planterige. Der er ingen fotosyntese (dyr har ikke grønne ører) i dyreriget. Det betyder, at det kun er fødevarer fra planteriget, der direkte kan forstyrre dit blodsukker og insulin.
Derfor kan det være en god idet at skrue ned for de hurtige kulhydrater, der påvirker blodsukkeret meget, som f.eks. sukker, ris, brød, pasta, kartofler, havregryn, cornflakes, slik, snold og sodavand. 

Glykæmisk Indeks (GI) er et mål for, hvor meget en given fødevare påvirker kroppens blodsukker.

For at måle GI indkaldes et antal forsøgspersoner, som skal indtage 50 g druesukker indenfor 10 minutter. Der findes mange forskellige sukkerarter, men netop druesukker (glukose)  er kroppens brændstof. De næste to timer måler man så, hvor meget blodsukkeret stiger over det normale.

På et andet tidspunkt får de samme forsøgepersoner den fødevare, man gerne vil teste (f.eks. havregryn). De skal på 10 minutter spise så meget af fødevaren, at de indtager 50 g kulhydrat. Havregryn indeholder 58% kulhydrat. Forsøgedeltagerne skal derfor indtage ca. 86 g havregryn for at få 50 g kulhydrat. Igen måles over de næste to timer, hvor meget blodsukkeret stiger.

Nu har man for forsøgspersonerne to målinger og kan udtrykke blodsukkerstigningen fra havregryn som procent af blodsukkerstigningen fra glukose.

Dette procenttal kaldes for Glykæmisk Index (GI). For havregryn er GI = 59. Jo højere tallet er, jo mere stiger blodsukkeret.

Målinger af GI samles af University of Sydney. Her kan man på internettet se GI for rigtig mange fødevarer: http://www.glycemicindex.com/foodSearch.php.
 

Glykæmisk Load
 

GI kan ikke stå alene. GI er en blodsukkerpåvirkning over tid, og dermed en hastighed.

Mængden af kulhydrat, der kommer med denne hastighed, har også stor betydning, ligesom en flue og en lastbil, der begge rammer med 20 km/t føles forskelligt.  Derfor har det været nødvendigt også at inddrage mængden af kulhydrat i fødevaren. Cola har omtrent samme GI som havregryn, men 100 g havregryn indeholder ca. 5 gange som meget kulhydrat som cola og påvirker derfor dit blodsukker 5 gange så kraftigt. 

For også at tage hensyn til kulhydratmængden kan man beregne Glykæmisk Load (GL) som mængden af kulhydrat i 100 g af fødevaren gange med GI og divideret med 50.  GL for havregryn er derfor 59 x 58/50 = 68.
 

SukkerIndekset
 

Nogle gange er hastigheden den vigtigste faktor, andre gange er mængden vigtigst.

SukkerIndekset (SI) inddrager begge faktorer og er det største af tallene GI og GL. SI for havregryn er 68. Der findes en tabel over GI, GL og SI i bogen "Spis dig rask".
 

Få mere overskud
 

For at få et stabilt blodsukker og lavt insulin, og dermed skabe de bedste forudsætninger for en velfungerende hjerne og mere overskud i hverdagen, skal du ændre din kost. Spis lidt mere protein og fedt og vælg flest kulhydrater af den langsomme og færre af den hurtige slags.  
 

OM FORFATTERNE
 

Bjarne Stigsby er speciallæge i gynækologi og obstetrik og har gennem 11 år arbejdet i det offentlige sygehusvæsen i Gentofte, Glostrup, Herlev og Roskilde og har i 4 år været nordisk medicinsk rådgiver og klinisk projektleder for et internationalt medicinalfirma. Siden 2002 har han haft sin egen klinik, Gynækologisk Klinik Taastrup, der beskæftiger sig med livsstilssygdomme, kvindesygdomme og infertilitet. Han er forfatter eller medforfatter til mere end 20 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter, er ophavsmand til SukkerIndekset, SI, og KISS-kost, der første gang blev publiceret i 2009 i ”Spis dig gravid”. Han er siden også forfatter til ”Spis dig rask” og "Spis dig fra diabetes", den sidste sammen med Maria Falck Stigsby.

Maria Falck Stigsby har en Diplomuddannelse i ”Ernæring og sundhed” fra Metropolitan University College med fokus på insulinrelaterede tilstande. I 2002 startede hun Gynækologisk Klinik Taastrup sammen med Bjarne Stigsby. I forbindelse hermed har hun startet KISS-kost Klinikken, der yder personlig vejledning til personer med insulinproblemer. 











 











































































































Blodsukkeret er et af de helt afgørende omdrejningspunkter for dit generelle velvære og din funktionsevne.






































Glykæmisk index er et mål for, hvor meget en fødevarer påvirker blodsukkeret.