Magnesium

 

I MitoActive® er der 120 mg magnesium i den anbefalede daglige dosis på 25 ml. Det svarer til 32% af det anbefalede daglige indtag.


Funktion
 

Magnesium er et meget vigtigt mineral for den menneskelige fysiologi og indgår i mange forskellige funktioner i kroppen.

Det indgår i mere end 300 biokemiske processer og spiller en rolle i bl.a. energi-produktion, nervefunktion, muskelaktivitet, celledeling og proteinsyntese.
 

Specifikke virkninger
 

EU har godkendt en række specifikke udsagn om virkningen af magnesium ved anvendelse i kosttilskud, bl.a. at magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse, bidrager til et normalt energistofskifte, en normal muskelfunktion, normal proteinsyntese og til elektrolytbalancen.

I kroppen er magnesium fordelt med 50-60% i knogler og tænder mens resten ligger fortrinsvis inde i cellerne, hovedsageligt i muskel og nervevæv. Kun 1% ligger uden for cellerne og det er derfor svært at bedømme kroppens magnesiumstatus ved at måle indholdet i blodet.
 

Kilder
 

Magnesium fås gennem kosten, og en kost rig på magnesiumholdige fødevarer så som bladrige grøntsager, fuldkorn, kål, rødbeder, gulerødder, frø, nødder og mandler, mejeriprodukter og kød kan give tilstrækkeligt magnesium til at dække det daglige anbefalede indtag.

Forarbejdning af fødevarer kan imidlertid sænke magnesiumindholdet betydeligt. F.eks. er magnesiumindholdet i korn meget højere, når alle skaldelene er bevarede, end når skaldelene er fjernet under fremstilling af almindeligt mel.
 

Får du nok?
 

Hvorvidt magnesiumindtaget er højt nok varierer.

I USA indtager >60% af voksne over 20 år således mindre end anbefalet daglig tilførsel.

Ifølge DTU Fødevareinstituttets Danskernes Kostvaner 2003-2008, får 50% af danske mænd og kvinder dækket anbefalet daglig tilførsel.

For børn ligger dækningen på 90-95% afhængig af aldersgruppe.

Når du drikker MitoActive® får du et godt tilskud af magnesium svarende til 32% af anbefalet dagligt indtag.




 
Magnesium indgår i mere end 300 biokemiske processer