Er MitoActive® noget for dig?
Se hvad forskellige mennesker siger om MitoActive i hverdagen.

Nedenfor finder du en spændende artikel om søvnens betydning for dit overskud.


God søvn:
en forudsætning for et sundt liv

 


af speciallæge Søren Berg


Søvn og risiko for sygdom


Søvnen har altid fascineret mennesket. Historisk findes der allehånde tanker om søvnens funktion og væsen, men et fælles træk har været opfattelsen af søvnen som en passiv, nærmest dødslignende, tilstand.

I dag ved vi at dette langt fra er tilfældet. Den moderne forskning, som i søvnmæssig forstand begyndte med muligheden for karakterisere søvn og vågenhed i hjernens elektriske signaler, har afsløret at søvnen har en afgørende betydning for vore kropslige funktioner og ikke mindst vort psykiske velbefindende.
 
Er søvnen for kort eller af dårlig kvalitet, er der risiko for at udvikle hjerte-kar sygdom og nyere forskning viser også at stofskifte og immunforsvar påvirkes negativt. Risikoen for Diabetes type 2 øges med dårlig søvn, ligesom der også er risiko for flere infektioner. Man har kort sagt større risiko for sygdom generelt, hvis man ikke sover godt.
 
Alle mennesker har på et eller andet tidspunkt erfaret, hvad for lidt eller for dårlig søvn betyder for det psykiske velbefindende. Man bliver træt, tænker og reagerer langsommere og ofte påvirkes humøret negativt.
 

Søvn og præstationsevne


Ved længerevarende søvnforstyrrelser kan man udvikle depression, ligesom søvnforstyrrelse næsten altid forekommer i forbindelse med depression. Men selv kortere tids søvnforstyrrelse påvirker vor præstationsevne.

Har man været uden søvn i 24 timer, svarer reaktionsevnen til en person med omkring 1 promille alkohol i blodet! Derfor er trafik-og arbejdsulykker ofte forbundet med dårlig søvn.

At søvnen er vigtig for præstationsevnen viser også en amerikansk undersøgelse af sportsfolk. Ved at lade professionelle basketballspillere sove 1-2 timer mere per døgn øgedes atleternes hurtighed med 5% og deres træfsikkerhed med 9%!
 

Hvor længe skal man sove?


Vi sover ca. 1/3 af livet, men mængden af søvn varierer med alderen. Som 2-årig har et barn sovet 55% af livet, men jo ældre man bliver, des mindre er behovet for sammenhængende søvn per døgn. Midt i livet ligger søvnbehovet på mellem 7 og 8 timer, men som gammel kan man ofte nøjes med 5-6 timers sammenhængende søvn. Til gengæld har de fleste gamle rigtig godt af en lur midt på dagen.

Det er dog vigtigt at påpege, at søvnbehovet varierer ganske meget fra person til person. Visse mennesker kan nøjes med 5 timers søvn, andre behøver 8-10 timers søvn per døgn. Generelt kan man sige, at man har sovet tilstrækkeligt, hvis man er udhvilet når man vågner. Derfor er det også vigtigt at få sin søvn undersøgt, hvis man, på trods af tilstrækkelig søvntid, er usædvanligt træt.
 

Hvorfor sover vi?
 

Selv om forskningen væsentligt har øget forståelsen for søvnens betydning, er søvnens inderste væsen stadig et mysterium. Vi kender i dag en del af forklaringerne på, hvordan søvnen styres, men mange af søvnens funktioner er stadig ukendte.

Med moderne undersøgelsesmetoder øges vores viden dog stadigt og her er helt ny forskning med dansk deltagelse et vigtigt bidrag. Professor Maiken Nedergaard og hendes forskergruppe i USA mener at kunne vise, at der under søvnen sker en udrensning af ophobede affaldsstoffer i hjernen. En slags rengøring ved hjælp af gennemskylning af hjernecellerne, som kun kan finde sted under søvnen, fordi det er så energikrævende en proces. Dette stemmer overens med eksisterende viden om, at søvn er vigtig for mentale funktioner som indlæring og hukommelse. Det revolutionerende i Nedergaards forskning er, at man nu har en fysiologisk og kemisk forklaring på, hvorfor det er så vigtigt at sove.
 

OM FORFATTEREN
 

Søren Berg er Asscocieret Professor, Dr. Med.; Specialist i Øre-Næse-halssygdomme og Certificeret søvnmedicinsk specialist.














 
Selv om forskningen væsentligt har øget forståelse for søvnens betydning, er søvnens inderste væsen stadig et mysterium.


















Selv kortere tids søvnforstyrrelse påvirker vor præstationsevne.





























Under søvnen sker formentlig en udrensning af ophobede affaldsstoffer i hjernen.